Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1387/2023 · Bekendtgørelse om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik

BEK 1387/2023 Art. 2

Bekendtgørelsens anvendelsesområde og definitioner

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Fællesskema: Et af Landbrugsstyrelsen udarbejdet elektronisk skema med tilknyttet markkort og påkrævet dokumentation, der anvendes ved ansøgning om tilskud fra de ordninger eller tilskudskategorier, der er angivet i § 1, nr. 1, §1, nr. 2, litra a-e og g, og § 1, nr. 3, samt ved anmodning om udbetaling af tilskud fra de i § 1, nr. 2, litra f, angivne tilskudskategorier. 2) Fastholdelsesskema: Et af Landbrugsstyrelsen udarbejdet elektronisk skema med tilknyttet markkort og påkrævet dokumentation, der anvendes ved ansøgning om tilsagn om tilskud og udbetaling af tilskud, samt til indsendelse af årlige indberetninger for de i § 1, nr. 2, litra h, angivne tilskudskategorier. 3) Ansøgningsår: Det kalenderår, hvori ansøgning om tilskud eller ansøgning om tilsagn om tilskud indgives. 4) Tilsagnsår: Det enkelte kalenderår i den for tilsagnet gældende periode. 5) Tilskud: Betegnelse for den økonomiske ydelse, der tildeles ansøger ved imødekommelse af en ansøgning til en af de i § 1 angivne tilskudsordninger eller tilskudskategorier, uanset om ydelsen benævnes som tilskud, støtte eller præmie i den for tilskudsordningen eller tilskudskategorien gældende bekendtgørelse. 6) Tilskudskategori: En del af en tilskudsordning med egne tilskudsbetingelser og egen tilskudssats. 7) Forpligtelser: De forpligtelser, der gælder for ansøger til at udføre eller undlade en handling efter den ansøgte tilskudsordning eller tilskudskategori. 8) Kriterier for tilskudsberettigelse: De kriterier, der skal være opfyldt for at kunne få tilskud eller tilsagn om tilskud efter den ansøgte tilskudsordning eller tilskudskategori. 9) Ansøgt areal: Det af ansøger indberettede (indtegnede) areal, der søges om tilskud til under en tilskudsordning eller tilskudskategori. 10) Godkendt, ansøgt areal: Den del af det ansøgte areal, hvor kriterierne for tilskudsberettigelse er opfyldt. 11) Overtrådt areal: Den del af det godkendte, ansøgte areal, hvor en eller flere forpligtelser ikke er opfyldt. 12) Vægtningsfaktor: Den faktor, der er knyttet til en forpligtelses manglende opfyldelse, som afspejler overtrædelsens alvor, omfang og varighed. 13) Sanktionsfaktor: Den faktor, som det overtrådte areal ganges med for at fastlægge sanktionen. 14) Potentielt støtteberettiget dyr: Et dyr, der principielt opfylder betingelserne for slagtepræmie eller ko-præmie i det pågældende ansøgningsår.