BEK 1387/2023 Art. 17
Beregning af tilskudsnedsættelse og administrative sanktioner m.v.
For de arealbaserede tilskudsordninger fastsættes det tilskudsberettigede areal som det godkendte, ansøgte areal, fratrukket et eventuelt overtrådt areal, der er ganget med gældende vægtningsfaktorer, jf. dog stk. 2- 4.
Stk. 2. Er forskellen mellem det tilskudsberettigede areal og det samlede godkendte, ansøgte areal, der er ansøgt under en arealbaseret tilskudsordning eller tilskudskategori, på 0,1 ha eller derunder, betragtes det tilskudsberettigede areal som lig med det godkendte, ansøgte areal, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis forskellen mellem det tilskudsberettigede areal og det samlede godkendte, ansøgte areal for den arealbaserede tilskudsordning eller tilskudskategori udgør mere end 20 pct., jf. dog stk. 4.
Stk. 4. For de i § 1, nr. 2, litra h, angivne tilskudskategorier finder reglerne i stk. 2 og 3 anvendelse således, at det tilskudsberettigede areal udgør det godkendte, ansøgte areal, fratrukket et eventuelt overtrådt areal, der er ganget med gældende vægtningsfaktorer og divideret med fem.