Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1374/2023 · Bekendtgørelse om klage over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser

BEK 1374/2023 Art. 7

In KraftAmtlicher Text

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal genvurdere en afgørelse, som der klages over. Derfor skal klager over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser indgives til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Stk. 2. Arbejdsgivere bør i sager om ulykker samtidig med indgivelse af klage til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring underrette forsikringsselskabet eller Garantifonden for skadesforsikringsselskaber herom.

Stk. 3. Hvis klageren sender sin klage direkte til Ankestyrelsen, sender Ankestyrelsen straks klagen videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med anmodning om genvurdering, medmindre klagefristen ikke er overholdt.

Stk. 4. Når der foreligger modsatrettede klager vedrørende samme afgørelse fra den tilskadekomne eller dennes efterladte og andre klageberettigede, jf. § 2, nr. 2-6, og § 3, nr. 2-6, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sende klagerne til Ankestyrelsen med angivelse af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke kan genvurdere sagen.

Stk. 5. Hvis der klages over en afgørelse, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har genvurderet, jf. stk. 1, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sende klagen til Ankestyrelsen med angivelse af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke kan genvurdere afgørelsen.

Stk. 6. Hvis klagen ikke er indgivet inden for fristen, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring straks sende klagen til Ankestyrelsen med angivelse af, at klagefristen ikke er overholdt.