Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1363/2023 · Bekendtgørelse om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder

BEK 1363/2023 Art. 4

Anmodning om indefrysning

In KraftAmtlicher Text

En husstand og en virksomhed har efter anmodning ret til indefrysning.

Stk. 2. En anmodning efter stk. 1 kan ske via energivirksomhedens hjemmeside, anden elektronisk kommunikation eller ved personlig, herunder telefonisk, henvendelse.

Stk. 3. En energivirksomhed kan give mulighed for, at en anmodning kan vedrøre flere former for energi.

Stk. 4. En energivirksomhed skal sikre, at en husstands eller virksomheds anmodning om indefrysning verificeres, eksempelvis ved brug af MitID eller lignende. Er husstanden eller virksomheden undtaget brug af MitID eller lignende, skal energivirksomheden på anden vis sikre, at anmodningen verificeres.

Stk. 5. En anmodning efter stk. 1 skal ledsages af de oplysninger, der fremgår af § 6.

Stk. 6. Ved anmodning om indefrysning skal husstande og virksomheder oplyses om de generelle vilkår for indefrysningsordningen, jf. § 3, stk. 2.

Stk. 7. En energivirksomhed skal uden ugrundet ophold efter en anmodning om indefrysning ansøge om likviditetslån efter regler i bekendtgørelse om likviditetslån m.v. til energivirksomheder.