BEK 1363/2023 Art. 19
Indefrysning i lejeforhold
Opnår en virksomhed for en ejendom, hvori der udlejes lejligheder eller værelser til beboelse omfattet af almenlejeloven, indefrysning efter reglerne i §§ 13, 15 eller 17 i lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger, kan virksomheden som udlejer tilbyde samme indefrysning som angivet i §§ 13, 15 eller 17 i lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger over for lejere, med virksomheden som långiver.
Stk. 2. Virksomheden må, i forbindelse med tilbudsafgivelse efter stk. 1, maksimalt opkræve lejerne et beløb svarende til det som virksomheden pålægges i rente eller gebyrer for dennes brug af ordningen.