BEK 1346/2023 Art. 27
Den interne revision
Den interne revision skal i årsprotokollatet for ATP konkludere, hvorvidt virksomhedens risikostyring, compliancefunktion, forretningsgange og interne kontroller på alle væsentlige og risikofyldte områder er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis, jf. bilag 4.
Stk. 2. Den interne revision skal i årsprotokollatet for AES Udbetaling konkludere, hvorvidt virksomhedens risikostyring, forretningsgange og interne kontroller på alle væsentlige og risikofyldte områder, der er omfattet af opgavevaretagelsen efter § 3 i lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis, jf. bilag 4.
Stk. 3. Den interne revision skal i årsprotokollatet for LD Fonde konkludere, hvorvidt virksomhedens risikostyring, compliance, forretningsgange og interne kontroller på alle væsentlige og risikofyldte områder er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis, jf. bilag 4.