Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1318/2023 · Bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet

BEK 1318/2023 Art. 8

Sagsforberedelse i Tvistighedsnævnet

In KraftAmtlicher Text

Den, der ønsker en sag behandlet af Tvistighedsnævnet, skal fremsende en skriftlig klage til nævnet.

Stk. 2. Klagen sendes elektronisk til Tvistighedsnævnets mailadresse, medmindre særlige forhold forhindrer, at klagen sendes elektronisk. Tvistighedsnævnets mailadresse findes på Nævnenes Hus’ hjemmeside.

Stk. 3. Klagen skal indeholde følgende oplysninger: 1) Parternes navn, postadresse, telefonnummer og mailadresse. For virksomheder oplyses desuden CVR-nummer. 2) Klagerens påstand med angivelse af påstandsbeløb. 3) Angivelse af tvistighedens indhold med en beskrivelse af de kendsgerninger, som påstanden støttes på. 4) De argumenter, der støtter klagerens opfattelse. 5) Oplysning om eventuel repræsentation for klager samt dennes mailadresse eller postadresse, hvis særlige forhold forhindrer, at repræsentanten for klager kan modtage elektronisk post.

Stk. 4. Klagen skal være ledsaget af følgende dokumentation: 1) Uddannelsesaftalen eller praktikaftalen med opholds- og arbejdstilladelse. 2) Referat af forligsmøde i det faglige udvalg, jf. § 7, stk. 2. 3) Øvrige dokumenter, som klageren agter at påberåbe sig.

Stk. 5. Det skal tillige oplyses i klagen, om der ved forhandlingsmødet i nævnet ønskes afgivet forklaring af parterne eller andre personer (vidner). For andre end sagens parter oplyses disses navn og postadresse. Klageren forestår selv indkaldelse af eventuelle vidner i sagen.

Stk. 6. Er der uenighed mellem parterne, om der er indgået en uddannelsesaftale efter erhvervsuddannelsesloven, kan nævnets formand, uanset bestemmelsen i stk. 4, nr. 1, i særlige tilfælde træffe beslutning om, at nævnet kan behandle sagen.

Stk. 7. Ved klager indgivet efter udlændingelovens § 46 j skal det oplyses, om tolkning er nødvendig, herunder på hvilket sprog.