BEK 1270/2023 · Bekendtgørelse om jordfordeling
BEK 1270/2023 Art. 28
Finansielle forhold
I sager, som rejses efter lovens § 3, afholdes udgifterne ved jordfordelingen af rekvirenten. Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan dog bestemme, at der skal ydes tilskud til de omkostninger, som afholdes af lodsejerne eller af rekvirenten.
Stk. 2. Hvis jordfordelingsmyndigheden behandler og gennemfører jordfordelinger, betales omkostninger hertil af rekvirenten efter principperne om statslig indtægtsdækket virksomhed. Rekvirenten betaler for udgifter og udlæg afholdt af jordfordelingsmyndigheden.
Stk. 3. Omkostninger ved jordfordelingsmyndighedens behandling af de ved jordfordelingen forbundne myndighedsopgaver afholdes af jordfordelingsmyndigheden.
Stk. 4. Jordfordelingsmyndigheden kan kræve, at rekvirenten stiller sikkerhed for de udgifter, jordfordelingsmyndigheden afholder på rekvirentens vegne.