BEK 1270/2023 · Bekendtgørelse om jordfordeling
BEK 1270/2023 Art. 2
Jordfordelingskommissionernes sammensætning m.v.
Der nedsættes en jordfordelingskommission for hvert jordfordelingsområde, jf. § 1, stk. 2.
Stk. 2. Hver jordfordelingskommission består af 12 medlemmer 1) 1 formand og 2 viceformænd, 2) 3 vurderingskyndige medlemmer, 3) 3 jordbrugskyndige medlemmer, og 4) 3 kommunalt indstillede medlemmer.
Stk. 3. Til afsigelse af hver jordfordelingskendelse sammensættes jordfordelingskommissionen af formanden eller en viceformand, 1 vurderingskyndigt medlem, 1 jordbrugskyndigt medlem og 1 kommunalt indstillet medlem, jf. lovens § 2, stk. 5.
Stk. 4. Jordfordelingskommissionens formand beslutter, om det er vedkommende selv eller en af viceformændene, der skal bestride formandshvervet ved afsigelse af jordfordelingskendelsen. Det medlem, der bestrider formandshvervet, udpeger de øvrige 3 medlemmer til afsigelse af jordfordelingskendelsen. Det medlem, der bestrider formandshvervet, benævnes i kapitel 3-5 som formanden.