Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1247/2023 · Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende høns og kalkuner samt opdræt hertil

BEK 1247/2023 Art. 2

Definitioner og anvendelsesområde

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Avlsvirksomhed: Virksomhed, hvis aktivitet består i produktion af rugeæg eller opdræt til avls- eller formeringsvirksomheder. 2) Besætning: Et dyr eller gruppe af dyr af samme art, der holdes på en bedrift som en epidemiologisk enhed. 3) Besætningsansvarlig: Den person, der i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) er registreret som operatør af besætningen. 4) Centralopdrætsvirksomhed: Virksomhed, hvis aktivitet består i opdræt af mere end 100 stk. fjerkræ til brug i formeringsvirksomhed. 5) CHR-nummer: Et unikt registreringsnummer en virksomhed er tildelt i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). 6) En flok: Alt fjerkræ med samme sundhedsstatus, der holdes i samme rum eller samme indelukke, og som udgør en enkelt epidemiologisk enhed. For fjerkræ i bursystemer omfatter dette alle dyr, der er fælles om en given luftmængde. 7) Et hus: Et rum eller et indelukke, hvori en hel eller dele af en flok er opstaldet og er adskilt fra andre flokke eller dele af flokke. 8) Et husnummer: Et specifikt husnummer, der tildeles hvert hus på matriklen af Danske Æg med henblik på at identificere de enkelte huse på CHR-nummeret. 9) Fjerkrædatabasen: En database, som indeholder laboratorieresultater af salmonellaprøver og campylobacterprøver fra fjerkræ. Databasen ejes af Fødevarestyrelsen og administreres af Danske Æg. 10) Formeringsvirksomhed: Virksomhed med mere end 100 stk. avlsdyr, hvis aktivitet består i produktion af rugeæg til produktion af konsumsægsproducerende fjerkræ eller slagtefjerkræ. 11) Kritisk resistent salmonella: Salmonellabakterier, der er resistente over for antibiotika, som er kritisk vigtige for behandling af mennesker jf. bekendtgørelse om kritisk resistent salmonella hos fjerkræ, kvæg og svin. 12) Mistankeprøver: Prøver, der udtages for at be- eller afkræfte tilstedeværelsen af salmonella. 13) Mistænkt for smitte med salmonella efter mikrobiologisk fund: Når der er påvist salmonella uden at serotypen er bestemt, eller når der er påvist salmonella af anden type, uden at fundet er bekræftet i en efterfølgende prøve. 14) Officielt laboratorium: Et laboratorium, der er udpeget af Fødevarestyrelsen som et officielt laboratorium i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017. 15) Opdræt: Kyllinger, hønniker og kalkuner bestemt til rugeægsproduktion, fra de er daggamle, til de overflyttes til æglægningshus eller indgår i rugeægsproduktion. 16) Påvist salmonella: Når salmonella er isoleret og verificeret på et officielt laboratorium. 17) Rugerivirksomhed: En virksomhed, der beskæftiger sig med indsamling, opbevaring, udrugning og klækning af rugeæg med henblik på levering af: a) Rugeæg. b) Daggamle kyllinger eller kalkuner. 18) Salmonella af anden type: Salmonella af anden type end Salmonella Typhimurium inklusiv varianterne Salmonella 4,12:i:- og Salmonella 4,5,12:i:-, Salmonella Enteritidis, Salmonella Virchow, Salmonella Infantis og Salmonella Hadar. 19) Smittet med salmonella: Når der mikrobiologisk er påvist Salmonella Typhimurium inklusiv varianterne Salmonella 4,12:i:- og Salmonella 4,5,12:i:-, Salmonella Enteritidis, Salmonella Virchow, Salmonella Infantis og Salmonella Hadar i en prøve, eller der er påvist salmonella af anden type, og fundet er bekræftet i en efterfølgende prøve.