BEK 1240/2023 · Bekendtgørelse om tilskud til investering i udvalgte miljø- og klimateknologier 2023
BEK 1240/2023 Art. 8
Ansøgning og afgørelse om tilsagn om tilskud
Er der lighed i projekternes omkostningseffektivitet for ansøgninger under indsatsområdet i § 1, stk. 2, nr. 1, vil der blive prioriteret efter type af landbrug. Ansøgningerne prioriteres i følgende rækkefølge: 1) Landbrug uden husdyr. 2) Landbrug med fjerkræ. 3) Landbrug med kvæg og/eller svin.
Stk. 2. Er der lighed i projekternes omkostningseffektivitet for ansøgninger under indsatsområderne i § 1, stk. 2, nr. 2-10, vil projekter med en større gennemsnitlig standardmiljøeffekt blive prioriteret over ansøgninger med en mindre gennemsnitlig standardmiljøeffekt.
Stk. 3. Hvis der efter prioriteringen i henhold til stk. 1 og 2 fortsat er lighed mellem to eller flere projekter, vil de resterende ligestillede projekter blive udvalgt på baggrund af en automatiseret lodtrækning.