BEK 1218/2023 · Bekendtgørelse om digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen
BEK 1218/2023 Art. 9
A-kassens information om digital kommunikation
Hvis et generelt it-nedbrud mv. forhindrer digital kommunikation mellem a-kassen og medlemmerne, har a-kassen pligt til hurtigst muligt at informere medlemmerne om forhindringen og etablere en løsning, der kan afhjælpe problemet.
Stk. 2. Såvel a-kassen som medlemmet skal medvirke til at afhjælpe konsekvenserne af et generelt it-nedbrud mv.
Stk. 3. Hvis et medlem på grund af generelt it-nedbrud mv. er forhindret i at kommunikere med a-kassen, får forholdet først retsvirkning, når forhindringen ikke længere er til stede.