Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1216/2023 · Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

BEK 1216/2023 Art. 48

Individuelt kontaktforløb m.v.

In KraftAmtlicher Text

Personer omfattet af § 1, nr. 1-8, personer omfattet af § 1, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 1, nr. 10 og 13, har ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor, jf. dog stk. 2. Jobcenteret skal aftale med personen, hvornår og hvor testen skal foretages.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 1, nr. 1, som ikke har en ungdomsuddannelse, og som er i målgruppen for et uddannelsespålæg, skal læse-, skrive- og regnetestes senest efter 1 måneds sammenlagt ledighed. Personer omfattet af § 1, nr. 4 og 5, som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes senest efter en sammenhængende periode på 1 måned fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Stk. 3. Testen efter stk. 1 og 2 skal være den obligatoriske test, som Børne- og Undervisningsministeriet udarbejder, jf. bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning. Testen skal afklare, om personen har behov for læse-, skrive-, regne- og ordblindekursus for at forbedre sine muligheder for at tage en ordinær uddannelse eller arbejde.