Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1209/2023 · Bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

BEK 1209/2023 Art. 3

Beskæftigelsesindsatsen i jobcentre

In KraftAmtlicher Text

Jobcenteret varetager følgende opgaver efter lov om aktiv socialpolitik for en person, der ansøger om eller modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse: 1) Bistand i forbindelse med personens tilmelding og afmelding som arbejdssøgende, hvis han eller hun ansøger om eller modtager kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse som jobparat eller uddannelseshjælp eller overgangsydelse som åbenlyst uddannelsesparat, jf. § 8 a i lov om aktiv socialpolitik. 2) Vurdering af om ansøgeren og en eventuel ægtefælle har et rimeligt tilbud om arbejde og aktivt søger at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder, dvs. står til rådighed, jf. §§ 13-13 c i lov om aktiv socialpolitik. 3) Indstilling til den del af den kommunale forvaltning, der udbetaler ydelsen, om sanktioner efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik, hvis betingelserne herfor er opfyldt, medmindre kommunen har tilrettelagt opgavefordelingen anderledes, jf. § 35, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik.