BEK 1184/2023 Art. 2
Ansøgning om tilskud
Ansøgere og tilskudsmodtagere skal anvende styrelsens skabeloner for ansøgning, budget, regnskab, afrapportering m.v.
Stk. 2. Modtagere af tilskud skal til ansøgningen vedlægge et budget for det ansøgte tilskud, som er i overensstemmelse med kravene angivet i puljeopslag, denne bekendtgørelse og budgetskabelonen.
Stk. 3. Modtagere af tilskud efter § 1, stk. 2 skal indsende aktivitetsbeskrivelse og budget for bevillingsåret til styrelsens godkendelse forud for styrelsens bevillingsskrivelse til tilskudsmodtager.
Stk. 4. Ansøgning, budget, regnskab m.v. skal indsendes via styrelsens tilskudsportal ved brug af den til enhver tid gældende løsning for offentlig digital identifikation for erhvervsbrugere (medarbejder NemID og MitID Erhverv).
Stk. 5. For projekter med deltagelse af mere end én juridisk tilskudsmodtager vil den projektdeltager, som indsender ansøgningen, automatisk udgøre den projektansvarlige, som er overordnet ansvarlig for tilsagnets anvendelse, dog uden at de øvrige tilskudsmodtagende projektdeltagere herved fritages for selvstændigt juridisk ansvar i forhold til tilskudsbetingelser m.v.
Stk. 6. Såfremt der undervejs i projektperioden ønskes foretaget et skifte af projektansvarlig betragtes dette som en projektændring, der kræver en forudgående godkendelse hos styrelsen.
Stk. 7. Ansøgninger, der sendes til styrelsen efter ansøgningsfristen vil blive afvist, jf. dog § 28.