BEK 1176/2023 · Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet
BEK 1176/2023 Art. 4
Definition af aktiviteter
En erhvervsmæssig aktivitet anses som fritidsbeskæftigelse, når aktiviteten hverken anses for lønmodtageraktivitet, jf. stk. 2, selvstændig virksomhed, jf. § 2, eller formueforvaltning, jf. § 3.
Stk. 2. Ved »lønmodtageraktivitet« forstås aktiviteter, jf. bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, hvor 1) der er udbetalt løn i et ustøttet, sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, 2) der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, og 3) indtægten beskattes som personlig indkomst (A og B- indkomst).
Stk. 3. Fritidsbeskæftigelse kan ikke give rettigheder efter loven. Timer, et medlem har brugt på fritidsbeskæftigelse, medfører fradrag i dagpengene, jf. bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.