Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1176/2023 · Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet

BEK 1176/2023 Art. 14

Ophør med drift af selvstændig virksomhed

In KraftAmtlicher Text

Et medlem kan anses for ophørt fra et tidligere tidspunkt end det endelige ophør, hvis ophøret skyldes, at virksomheden går konkurs eller sælges på tvangsauktion.

Stk. 2. Ved konkurs kan et medlem anses for ophørt ugedagen efter, at skifteretten har modtaget konkursbegæringen. Det er en betingelse, at skifteretten har afsagt konkursdekret.

Stk. 3. Ved tvangsauktion kan et medlem anses for ophørt, når medlemmet dokumenterer, at 1) der er indgivet begæring om tvangsauktion, 2) virksomheden er overtaget til brugeligt pant eller administration af panthaver, 3) virksomheden drives uden bistand fra medlemmet, ægtefællen, samleveren eller umyndige børn, og 4) medlemmet er fraflyttet ejendommen, hvis medlemmets bopæl har været beliggende på samme adresse som virksomheden.