Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1173/2023 · Bekendtgørelse om forbud mod markedsføring af visse engangsplastprodukter m.v. og om krav til visse andre engangsplastprodukter

BEK 1173/2023 Art. 7

In KraftAmtlicher Text

Kravene i §§ 5 og 6 omfatter ikke: 1) Drikkevarebeholdere af glas eller metal, der har kapsler og låg af plast. 2) Drikkevarebeholdere, der er beregnet og anvendes til fødevarer i flydende form til særlige medicinske formål som defineret i artikel 2, litra g, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013.

Stk. 2. Kravet i § 5 omfatter endvidere ikke drikkevarebeholdere, der har låg af metal med plastplombering.

Stk. 3. Kravene i § 6 kan opfyldes ved, at hver enkelt drikkeflaske, der markedsføres af en given erhvervsdrivende, indeholder den angivne andel genanvendt plast, eller ved at den samlede masse af drikkeflasker, der markedsføres af den erhvervsdrivende inden for et kalenderår, indeholder den angivne andel genanvendt plast.

Stk. 4. Mængden af genanvendt plast, jf. § 6, skal beregnes og indberettes under iagttagelse af reglerne i de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til artikel 6, stk. 5, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr. 2019/904 af 5. juni 2019 om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning. Indberetning skal ske til Miljøstyrelsen efter Miljøstyrelsens anvisninger.