BEK 1166/2023 Art. 7
Tildelingskriterier
Der gælder følgende faglige krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen: 1) Ansøger skal varetage opgaven med rekruttering, screening, matchproces og vejledning af frivillige venskabsfamilier og støttepersoner til børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. 2) Ansøger skal tilbyde venskabsfamilier og støttepersoner i hele landet eller som minimum i en stor del af landet. 3) Ansøger skal have erfaring med rekruttering og efterfølgende fastholdelse af frivillige samt erfaring med udsatte børn- og ungeområdet.
Stk. 2. Der gælder endvidere følgende organisatoriske krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen: 1) Projektets organisering skal understøtte gennemførelsen af projektet. 2) Ansøger skal have organisatoriske kompetencer, erfaringer og kapacitet til at opbygge og sikre den løbende drift af et korps af frivillige venskabsfamilier og støttepersoner. 3) Ansøger skal samarbejde med anbringende kommuner, der visiterer børnene og de unge, om matchning og om det enkelte barn. 4) Ansøger skal forankre opgaven med venskabsfamilier og støttepersoner efter projektperioden. 5) Ansøger skal koordinere sin rekrutteringsproces med Social- og Boligstyrelsens gennemførelse af samfundskampagnen om bl.a. venskabsfamilier.