Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1158/2023 · Bekendtgørelse om COVID-19 i pelsdyr

BEK 1158/2023 Art. 12

In KraftAmtlicher Text

Fødevarestyrelsen sætter en virksomhed, der er mistænkt for eller smittet med COVID-19, jf. §§ 9 og 10, under offentligt tilsyn.

Stk. 2. Det offentlige tilsyn kan bl.a. omfatte, at 1) virksomheden ikke må til- eller fraføres levende dyr, 2) operatøren skal oplyse Fødevarestyrelsen om alle forhold, der har betydning for afklaring af mulige smitteveje, 3) operatøren er forpligtet til at underrette alle, der kommer i kontakt med virksomheden, herunder virksomheder, der forarbejder animalske biprodukter (f.eks. DAKA), pelseri, foderleverandør, konsulent, dyrlæge m.fl., om det offentlige tilsyn, 4) pelsdyr fra virksomheden må ikke pelses, 5) selvdøde eller aflivede pelsdyr samt pels og kroppe af dyr, der er pelset i virksomheden, skal håndteres efter anvisning fra Fødevarestyrelsen, 6) døde pelsdyr og dele af døde pelsdyr skal fraføres virksomheden efter anvisning fra Fødevarestyrelsen, 7) foder skal håndteres efter anvisning fra Fødevarestyrelsen, 8) husdyrgødning skal håndteres efter anvisning fra Fødevarestyrelsen, 9) maskiner og materiel, herunder bure, redekasser, haller, transportkasser, udstillingsfælder, æde- og drikkekar og andre genstande skal rengøres og desinficeres efter Fødevarestyrelsens anvisning, inden de fjernes fra virksomheden, og 10) hegn og indretninger, der skal forhindre, at pelsdyr undslipper, gennemgås med henblik på at sikre, at de er i god og funktionel stand.