BEK 1152/2023 Art. 7
Tilskudsberettigede udgifter
Tilsagn om tilskud til rydning af tilgroede arealer kan gives til 100 pct. af de tilskudsberettigede udgifter på baggrund af de faktiske afholdte udgifter.
Stk. 2. Der kan opnås tilskud til projektudgifter, som er nødvendige for og direkte relaterede til projektet. Der kan opnås tilskud til følgende udgifter: 1) Udgifter til eksterne konsulenter, dog højest á en timepris på 1.200 kr. 2) Materialer og anlægsarbejde vedrørende rydning af træer og buske og fjernelse af ryddet plantemateriale, herunder entreprenørydelser.
Stk. 3. Konsulentens udgifter til rejser, kørsel, fortæring og repræsentation skal være indeholdt i timeprisen. Konsulentydelsen skal dokumenteres med udspecificeret og dateret timeforbrug, hvor den udførte ydelse er beskrevet.
Stk. 4. Der ydes alene tilskud til det billigste tilbud på baggrund af to sammenlignelige tilbud, jf. § 3, stk. 3, nr. 3.
Stk. 5. Der kan træffes afgørelse om godkendelse af andre projektudgifter som tilskudsberettigede end dem, der fremgår af stk. 2, hvis Landbrugsstyrelsen vurderer, de er af væsentlig betydning for at gennemføre projektet.