Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1152/2023 · Bekendtgørelse om tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning 2023

BEK 1152/2023 Art. 10

Tilskudsberettigede udgifter

In KraftAmtlicher Text

Der kan ikke opnås tilskud til følgende projektudgifter: 1) Udgifter, hvortil der gives andre EU-tilskud. 2) Udgifter, hvortil der er modtaget tilskud fra anden offentlig myndighed. 3) Udgifter til køb af brugt udstyr og materiel. 4) Udgifter til leje og leasing af udstyr og materiel. 5) Udgifter til genanskaffelser og reparation af udstyr. 6) Udgifter til moms, medmindre denne endeligt bæres af tilsagnshaver, jf. artikel 69, stk. 3, litra c, i forordning (EU) nr. 1303/2013. 7) Finansierings- og pengeinstitutomkostninger, jf. artikel 69, stk. 3, litra a, i forordning (EU) nr. 1303/2013. 8) Advokat- og revisionsomkostninger. 9) Udgifter i form af naturalydelser, som omhandlet i artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013. 10) Udgifter vedrørende aktiviteter, som tilsagnshaver eller en ejer eller forpagter af arealer i projektet er forpligtet til at gennemføre i medfør af anden lovgivning. 11) Udgifter, som tilsagnshaver har afholdt, inden ansøgning om tilsagn om tilskud er indsendt til Landbrugsstyrelsen. 12) Almindelige driftsomkostninger. 13) Udgifter, der ikke er specificerede i budgettet i tilsagnet. 14) Udgifter til at varetage sædvanlige myndighedsopgaver. 15) Udgifter til aktiviteter på arealer med skov eller beliggende i skov, herunder brandbælter, jf. dog § 12, stk. 2. 16) Udgifter til løn til eget personale.

Stk. 2. Udgifter til etablering af hegn, som ikke vedrører selve anskaffelsen og opsætning af hegnet, er ikke tilskudsberettigede ved projekter om forberedelse til afgræsning.

Stk. 3. Der kan ikke opnås tilskud til investeringerne, hvis de indeholder et ejendomsforbehold, eller hvis tilsagnshaver i øvrigt ikke har fuld råderet over investeringen.