BEK 1144/2023 Art. 7
Tildelingskriterier
Der gælder følgende faglige krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen: 1) Kommunen skal bidrage til udvikling og afprøvning af en social mentorordning i kommunen. 2) Kommunen skal have praktiske erfaringer med at samarbejde med den regionale psykiatri i forbindelse med borgernes udskrivning. 3) Kommunen skal have faglige kompetencer til at understøtte overgange mellem den regionale psykiatri og socialpsykiatrien. 4) Kommunens medarbejdere, der skal arbejde med den sociale mentorordning, skal have relevante kompetencer og erfaring med målgruppen. 5) Kommunen skal have en plan for at deltage i udvikling og afprøvning af en social mentorordning.
Stk. 2. Der gælder følgende organisatoriske krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen: 1) Kommunen skal tilrettelægge den sociale mentorordning fagligt og organisatorisk, så den passer ind i den overordnede model, der beskrives af Social- og Boligstyrelsen. 2) Kommunen skal arbejde på tværs af fagområder og samarbejde med relevante myndigheder, civilsamfund, øvrige deltagerkommuner samt Social- og Boligstyrelsen. 3) Kommunen skal have en aftale om samarbejde med den regionale psykiatri om borgere, der udskrives, og som er i målgruppen for en social mentorordning. 4) Kommunen skal sikre, at medarbejdere i den sociale mentorordning har kendskab eller adgang til viden om relevante tilbud i civilsamfundet og kommunen til målgruppen. 5) Kommunen skal løbende justere den sociale mentorordning i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen på baggrund af erfaringer fra afprøvningen. 6) Kommunen skal deltage i aktiviteter, der er forbundet med udvikling og afprøvning af den sociale mentorordning. 7) Kommunen skal løbende indsamle erfaringer og viden fra afprøvningen af den sociale mentorordning og bidrage til Social- og Boligstyrelsens samlede erfaringsopsamling.