Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1133/2023 · Bekendtgørelse om tilskud til marin viden vedrørende bæredygtig forvaltning

BEK 1133/2023 Art. 8

Tilsagn om tilskud og prioritering

In KraftAmtlicher Text

Fiskeristyrelsen foretager en prioritering af tilskudsberettigede ansøgninger efter flest antal point inden for prioriteringskriterierne: 1) Implementeringspotentiale. 2) Aktualitet. 3) Samarbejdspartnere. 4) Sammenhæng med projekter i andre EU-lande.

Stk. 2. Projekter under indsatsområde 1, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, skal tildeles tilsagn svarende til mindst 10 pct. af den samlede pulje. Projekter under indsatsområde 2 og 3, jf. § 1, stk. 2, nr. 2 og 3, skal hver tildeles mindst 5 pct. af den samlede pulje.

Stk. 3. Modtages der ikke ansøgninger svarende til de afsatte procentsatser under hvert indsatsområde, jf. stk. 2, kan uudnyttede midler fordeles til ansøgninger under andre indsatsområder.

Stk. 4. Opnår to projekter samme antal point, prioriteres det projekt, der har fået tildelt flest point inden for prioriteringskriteriet ”aktualitet”, jf. stk. 1, nr. 2, samt bilag 1.

Stk. 5. Opnår to projekter fortsat samme prioritet, prioriteres det billigste projekt først.

Stk. 6. Vurderes det at to projekter har overvejende enslydende formål eller indhold, fravælges det projekt, der har færrest point.

Stk. 7. Opnår to projekter der har enslydende formål eller indhold samme antal point, jf. stk. 6, prioriteres det billigste projekt.