BEK 1131/2023 Art. 8
I skønhedskonkurrencen vurderes ansøgningerne efter følgende kriterier: 1) Ansøgers økonomi vurderet på ansøgers likviditetsgrad og soliditetsgrad, jf. § 7 stk. 1. Denne vurdering vægter 50 pct. 2) Ansøgers erfaring med at drive kommerciel radiovirksomhed eller anden kommerciel medievirksomhed, jf. § 7, stk. 2 og 3. Denne vurdering vægter 50 pct. Erfaring med at drive lokal radiovirksomhed tæller, i den samlede vurdering, mere end erfaring med at drive national radiovirksomhed. Erfaring med at drive national radiovirksomhed tæller dog, i den samlede vurdering, mere end erfaring med at drive anden medievirksomhed.
Stk. 2. Radio- og tv-nævnet opstiller en pointskala, der for hvert af de ovennævnte evalueringskriterier anvendes ved bedømmelsen af ansøgningerne. Herefter beregnes den samlede bedømmelse ved anvendelse af de i stk. 1 nævnte procentvægte. Pointskalaen fremgår af udbudsmaterialet.