BEK 1126/2023 · Bekendtgørelse om farvning af gas- og dieselolier og petroleum
BEK 1126/2023 Art. 11
Kontrolregler m.v.
Bestemmelserne i §§ 22 og 23 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. finder tilsvarende anvendelse på de i bekendtgørelsen anførte virksomheder, køretøjer og farvningsanlæg.
Stk. 2. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 22, skal efterkomme Skatteforvaltningens anvisning vedrørende opbevaring m.v. af farvede olieprodukter og skal på forlangende give enhver oplysning om olieproduktets anvendelse.
Stk. 3. Skatteforvaltningen kan til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse udtage prøver af virksomhedernes beholdning af olieprodukter og af farvningspræparatet uden beregning.
Stk. 4. Selvstændige transportører, som på tankvogne transporterer olieprodukter på vegne af den registrerede oplagshaver eller den registrerede farvningsvirksomhed, skal efter anmodning fra Skatteforvaltningen fremvise køretøjet hos den registrerede oplagshaver eller den registrerede farvningsvirksomhed.
Stk. 5. Skatteforvaltningen kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid anmode de registrerede virksomheder om at oplyse, hvilke selvstændige transportører, de har anvendt.
Stk. 6. Der ydes ikke erstatning for prøver, som Skatteforvaltningen udtager efter stk. 3 eller efter § 22, stk. 8, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.