Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1126/2023 · Bekendtgørelse om farvning af gas- og dieselolier og petroleum

BEK 1126/2023 Art. 1

Anvendelsesområde, definitioner m.v.

In KraftAmtlicher Text

Gas- og dieselolier og petroleum, som omfattes af position 27 10 19 25, 27 10 19 41, 27 10 19 45 eller 27 10 19 49 i EU's kombinerede nomenklatur, jf. Kommissionens forordning 2031/2001 af 6. august 2001, og som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme, som motorbrændstof i motordrevne driftsmidler, der helt eller delvis anvendes til virksomhed omfattet af § 11, stk. 3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., eller som motorbrændstof i fiskerfartøjer, omfattet af § 9, stk. 1, nr. 3, eller stk. 6, nr. 1, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., skal afgiftsmærkes.

Stk. 2. Afgiftsmærkningen består af et mærkestof og et farvestof.

Stk. 3. Som mærkestof anvendes enten N-Ethyl-N-[2-(1-isobutoxyethoxy)ethyl]-4-(phenylazo)anilin (Solvent Yellow 124), eller Butoxybenzen (ACCUTRACE TM PLUS), jf. § 3, stk. 2, nr. 1 og 2. Som farvestof anvendes en speciel udgave af 1,4-bis-N-dialkylaminoathraquinon blandingsprodukt med alkylgrupperne 2-ethylhexyl, 3-(2-ethylhexyloxy)propyl og 3-methoxypropyl (speciel version af C. I. Solvent Blue 79 med CAS 90170-70-0), jf. § 3, stk. 3. Mærkestoffet og farvestoffet tilsammen benævnes fremover i bekendtgørelsen som farvningspræparatet. Gas- og dieselolier og petroleum må ikke tilsættes andre mærkestoffer eller farvestoffer til at indikere afgiftsdifferentiering.

Stk. 4. Gas- og dieselolier og petroleum, der er tilsat farvningspræparat, benævnes fremover i bekendtgørelsen som farvede olieprodukter, og selve tilsætningen af farvningspræparat benævnes farvning.

Stk. 5. Farvede olieprodukter må ikke anvendes som motorbrændstof til andet end de i stk. 1 nævnte formål. Dog er det tilladt at anvende farvede olieprodukter i andre fartøjer end de fartøjer, der er nævnt i § 9, stk. 1, nr. 3, og stk. 6, nr. 1, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., bortset fra lystfartøjer. Desuden kan virksomheder omfattet af § 11, stk. 3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. anvende farvede olieprodukter i køretøjer m.v., hvis anvendelse giver adgang til godtgørelse af mineralolieafgift efter § 11, stk. 3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., selv om det pågældende køretøj m.v. også anvendes til formål, der ikke giver adgang til godtgørelse efter § 11, stk. 3 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en forudsætning for, at der kan ydes godtgørelse for den del, der omfattes af § 11, stk. 3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., at der foreligger fornøden dokumentation, jf. de til enhver tid gældende regnskabs- og dokumentationsbestemmelser i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og tilhørende bekendtgørelser.

Stk. 6. Farvningspræparatet må hverken helt eller delvis fjernes uden Skatteforvaltningens forudgående tilladelse. Blanding af farvede olieprodukter med anden olie eller andre varer er ikke tilladt, jf. dog § 1, stk. 5, 3. pkt., og § 8, stk. 4. Skatteforvaltningen kan efter forudgående ansøgning og mod behørig dokumentation tillade, at farvede olieprodukter anvendes til formål, som ikke efter bekendtgørelsens øvrige bestemmelser giver ret til anvendelse af farvede mineralolieprodukter.