Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1115/2023 · Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til udvikling af Traume-Bevidst Tilgang i arbejdet med socialt udsatte voksne

BEK 1115/2023 Art. 6

Tildelingskriterier

In KraftAmtlicher Text

Der gælder følgende faglige krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen: 1) Kommunen skal modne en på forhånd fastlagt model for Traume-Bevidst Tilgang i arbejdet med socialt udsatte voksne i samarbejde med andre kommuner og Social- og Boligstyrelsen. 2) Kommunen skal modne indsatsen i et samarbejde mellem myndighedsområdet på socialområdet og to tilbud, der arbejder med socialt udsatte voksne: et eller to tilbud efter servicelovens §§ 82-104 eller et eller to døgntilbud efter servicelovens §§ 107-110, hvoraf mindst et af tilbuddene er specifikt målrettet socialt udsatte voksne. 3) Kommunen skal have forudsætninger for at bidrage til modningen af tilgangen, herunder have forudgående erfaringer med at arbejde traumebevidst.

Stk. 2. Der gælder endvidere følgende organisatoriske krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen: 1) Projektets organisering skal understøtte udvikling og modning af tilgangen. 2) Kommunen skal have strategisk administrativ opbakning til projektet på ledelsesniveau. 3) Kommunen skal forankre tilgangen efter projektperioden. 4) Kommunen skal indgå i et samarbejde med de øvrige deltagerkommuner, Social- og Boligstyrelsen og eksterne leverandører samt løbende bidrage til en evaluering.