Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1114/2023 · Bekendtgørelse om en central automatisk mekanisme for oplysninger om betalingskonti, bankkonti og deponeringsbokse

BEK 1114/2023 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

Udbydere og filialer, jf. § 1, stk. 1, skal oprette én central automatisk mekanisme, der muliggør identifikation af alle fysiske og juridiske personer, som har eller kontrollerer danske betalingskonti eller bankkonti, der identificeres gennem IBAN, eller deponeringsbokse. De enkelte udbydere og filialer er dataansvarlige for behandlingen af de personoplysninger, de indlægger i den centrale automatiske mekanisme.

Stk. 2. Etableringen af den centrale automatiske mekanisme skal varetages af udbydere og filialer, jf. § 1, stk. 1, der skal udpege en operatør, der fungerer som databehandler for de enkelte udbydere og filialer.

Stk. 3. Operatøren skal foretage logning af behandlingsaktiviteterne. Det omfatter indsamling, ændring, søgning, videregivelse, herunder overførsel, samkøring og sletning. Logning skal indeholde oplysning om tidspunkt, bruger, type af anvendelse og angivelse af den person, de anvendte oplysninger vedrører, eller det anvendte søgekriterium. Loggen skal opbevares i 5 år, hvorefter den skal slettes.

Stk. 4. Operatøren skal efter anmodning gøre oplysningerne i loggen, jf. stk. 3, tilgængelige for Hvidvasksekretariatet og Skatteforvaltningen med henblik på intern kontrol af Hvidvasksekretariatets og Skatteforvaltningens behandling af personoplysninger og sikring mod uberettiget adgang i øvrigt.