BEK 1098/2023 Art. 1
Bekendtgørelsen udpeger internationale naturbeskyttelsesområder og fastsætter regler for administrationen af områderne. Bekendtgørelsen udpeger følgende internationale naturbeskyttelsesområder: 1) Fuglebeskyttelsesområder. 2) Habitatområder. 3) Ramsarområder. 2) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Ramsar-konventionen af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 26 af 4. april 1978 og senere bekendtgørelser, senest nr. 55 af 11. august 1987 og nr. 109 af 20. oktober 1994.
Stk. 2. Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder indgår i det sammenhængende europæiske, økologiske netværk, som betegnes Natura 2000.
Stk. 3. Bekendtgørelsen fastsætter bindende forskrifter til myndighederne om planlægning og administration, der berører internationale naturbeskyttelsesområder i henhold til EF-habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4, og Ramsarkonventionens artikel 3, stk. 1.
Stk. 4. Bekendtgørelsens § 5 om råstofplanlægning og §§ 6-11 om administration præciserer, hvilke hensyn myndighederne skal tage.
Stk. 5. Miljøstyrelsen udarbejder oversigter, der viser de kendte forekomster af de arter og naturtyper, som er nævnt i § 4, stk. 2. Der udarbejdes en oversigt for hvert af de udpegede områder.