BEK 1064/2023 Art. 51
Sanktioner
Tilskud kan nedsættes, hvis 1) producentorganisationen har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, 2) producentorganisationen forhindrer kontrolmyndighedens adgang til projektområder udtaget til kontrolbesøg, 3) producentorganisationens dokumenterede opgørelse, jf. § 47, er mangelfuld, 4) producentorganisationen helt eller delvist ikke gennemfører det godkendte driftsprogram eller forpligtelser forbundet hermed, jf. §§ 17-18 og § 21, 5) forpligtelserne til investeringer på enkelte producenters bedrifter eller på producentorganisationsniveau ikke overholdes af producentorganisationen, jf. §§ 31-35, 6) forpligtelserne for producentorganisationens udlicitering af aktiviteter ikke overholdes af producentorganisationen, jf. §§ 37-40, 7) forpligtelserne til producentorganisationens referenceomsætning ikke overholdes af producentorganisationen, jf. § 41 og § 44, eller 8) producentorganisationen ikke overholder europæiske eller nationale regler om offentlige udbud.
Stk. 2. Tilskud nedsættes ud fra en skønsmæssig vurdering af alvoren, varigheden og omfanget af producentorganisationens manglende opfyldelse af de i stk. 1, nævnte forpligtelser.