Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1064/2023 · Bekendtgørelse om tilskud til producentorganisationer m.v. under markedsordningen for frugt og grønt 2023-2024

BEK 1064/2023 Art. 32

Forpligtelser i relation til investeringer

In KraftAmtlicher Text

Producentorganisationen er forpligtet til at sikre, 1) at erhvervede immaterielle og materielle investeringer anvendes i overensstemmelse med deres beskaffenhed, formål og tiltænkte anvendelse som beskrevet i det godkendte driftsprogram, og 2) at erhvervede immaterielle og materielle investeringer forbliver producentorganisationens ejendom og i producentorganisationens besiddelse i mindst fem år. Perioden beregnes fra datoen for erhvervelsen af investeringen eller fra den dato, hvor investeringen stilles til rådighed for producentorganisationen, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Såfremt investeringer erstattes før besiddelsesperioden, jf. stk. 1, nr. 2, er udløbet, skal den højeste værdi af enten salgsprisen eller restværdien af de erstattede investeringer tilføres producentorganisationens driftsfond eller fratrækkes de dertil forbundne genanskaffelsesomkostninger.

Stk. 3. Investeringer, der i henhold til deres beskaffenhed, formål og tiltænkte anvendelse som beskrevet i det godkendte driftsprogram ikke kan opretholdes i fem år, er undtaget fra stk. 1, nr. 2.