Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1064/2023 · Bekendtgørelse om tilskud til producentorganisationer m.v. under markedsordningen for frugt og grønt 2023-2024

BEK 1064/2023 Art. 15

Driftsprogrammet

In KraftAmtlicher Text

Producentorganisationen skal for driftsprogrammet sikre, 1) at driftsprogrammet forfølger de målsætninger, der er omhandlet i artikel 46, litra b, e og f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115, 2) at mindst 15 pct. af udgifterne dækker interventioner, der er knyttet til de i artikel 46, litra e og f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115, omhandlede målsætninger, 3) at driftsprogrammet omfatter tre eller flere aktioner, som er knyttet til de målsætninger, der er nævnt i artikel 46, litra e og f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115, 4) at mindst 2 pct. af udgifterne omfatter de interventioner, der er knyttet til målsætningen nævnt i artikel 46, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115, og 5) at udgifterne for interventionerne inden for de i artikel 47, stk. 2, litra f, g og h, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115, omhandlede interventionstyper ikke overstiger 33,3 pct. af de samlede udgifter.

Stk. 2. Hvis mindst 80 pct. af producenterne af en producentorganisation er omfattet af en eller flere identiske miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser eller økologiske landbrugsforpligtelser, der er fastsat i kapitel IV i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021, regnes hver af disse forpligtelser som en aktion med henblik på mindsteantallet på tre, jf. stk. 1, nr. 3.

Stk. 3. Allokeringsforpligtelserne nævnt i stk. 1, nr. 2-5, opgøres over hele driftsprogrammets løbetid.