BEK 1060/2023 · Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2023/2024
BEK 1060/2023 Art. 22
Gødningsplanlægning og gødningsregnskab
Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, som i planperioden afgiver husdyrgødning, komposteret husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning til virksomheder, der modtager kvælstof- og fosforholdig gødning, jf. § 1, nr. 3, med henblik på at fratrække kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet, skal til modtager og i gødningsregnskabet angive oplysninger, jf. stk. 3.
Stk. 2. Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, som i planperioden afsætter gødning via udegående dyr til virksomheder, der ikke er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, med henblik på at fratrække kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet, skal til modtager og i gødningsregnskabet angive oplysninger, jf. stk. 3.
Stk. 3. Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, der afgiver eller afsætter gødning, jf. stk. 1 eller 2, skal angive følgende oplysninger: 1) Modtagerens navn, adresse og CVR-nr. 2) Det totale antal kg kvælstof og fosfor samt gødningstypen. 3) Den organiske gødnings fosforloft. 4) Den andel af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof, jf. § 43, § 45 og § 49.
Stk. 4. Virksomheder, der afgiver eller afsætter kvælstof- og fosforholdig gødning, jf. stk. 1 eller 2, skal indhente en skriftlig bekræftelse fra modtager for at have modtaget gødningen og de oplysninger, som fremgår af stk. 3.