BEK 1058/2023 Art. 61
Restriktive foranstaltninger indeholdt i Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine
Artikel 5 gælder for Færøerne med de tilpasninger, der følger af stk. 2-9.
Stk. 2. Artikel 5, stk. 1, forstås således, at det er forbudt direkte eller indirekte at købe, sælge eller levere investeringstjenester til eller bistand i forbindelse med udstedelsen af eller en hvilken som helst anden handel med omsættelige værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter med en løbetid på over 90 dage udstedt efter 1. august 2014, og til efter ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse eller med en løbetid på over 30 dage udstedt efter 12. september 2014 til to måneder efter ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse eller omsættelige værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt to måneder efter ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse og udstedt af de i litra a – c nævnte.
Stk. 3. Artikel 5, stk. 2, forstås således, at det er forbudt direkte eller indirekte at købe, sælge eller levere investeringstjenester til eller bistand i forbindelse med udstedelsen af eller en hvilken som helst anden handel med omsættelige værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt før til to måneder efter ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse og udstedt af de i litra a – c nævnte.
Stk. 4. Artikel 5, stk. 2, litra a sættes i kraft for Færøerne med følgende ordlyd: »større kreditinstitutter eller andre institutter med offentligt ejerskab eller kontrol på over 50 pct. ved ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse eller ethvert andet kreditinstitut, der spiller en væsentlig rolle med hensyn til at støtte Ruslands, Ruslands regerings eller Ruslands centralbanks aktiviteter, og som er etableret i Rusland, jf. bilag XII, eller«
Stk. 5. Artikel 5, stk. 3, forstås således, at det er forbudt direkte eller indirekte at købe, sælge eller levere investeringstjenester til eller bistand i forbindelse med udstedelsen af eller en hvilken som helst anden handel med omsættelige værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter med en løbetid på over 30 dage udstedt efter 12. september 2014 til to måneder efter ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse eller omsættelige værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt to måneder efter ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse og udstedt af de i litra a – d nævnte.
Stk. 6. Artikel 5, stk. 4, forstås således, at det er forbudt direkte eller indirekte at købe, sælge eller levere investeringstjenester til eller bistand i forbindelse med udstedelsen af eller en hvilken som helst anden handel med omsættelige værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt to måneder efter ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse og udstedt af de i litra a – c nævnte.
Stk. 7. Artikel 5, stk. 5, forstås således, at det fra to måneder efter ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse er forbudt at notere og levere tjenester på markedspladser, der er registreret eller anerkendt i Unionen, for så vidt angår omsættelige værdipapirer, der tilhører juridiske personer, enheder eller organer, som er etableret i Rusland, og har over 50 pct. offentligt ejerskab.
Stk. 8. Artikel 5, stk. 6, forstås således, at det er forbudt direkte eller indirekte at indgå eller deltage i arrangementer med henblik på ydelse af i) nye lån eller kreditter med en løbetid på over 30 dage til juridiske personer, enheder eller organer, som er omhandlet i artikel 5, nr. 1 eller 3, 12. september 2014 til to måneder efter ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse, eller ii) nye lån eller kreditter til juridiske personer, enheder eller organer, som er omhandlet i artikel 5, stk. 1, 2, 3 eller 4, efter ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse.
Stk. 9. Artikel 5, stk. 7, forstås således, at forbuddet i stk. 6 ikke finder anvendelse på hævninger af kreditbeløb eller udbetalinger, der er foretaget i henhold til en kontrakt, der er indgået inden ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse, forudsat, at følgende betingelser er opfyldt: a) Alle vilkår og betingelser for sådanne hævninger af kreditbeløb eller udbetalinger i) blev aftalt inden ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse, og ii) ikke er blevet ændret på eller efter denne dato. b) Et kontraktligt forfaldstidspunkt for hel tilbagebetaling af alle midler, der er stillet til rådighed, og for bortfald af alle tilsagn, rettigheder og forpligtelser i henhold til kontrakten blev fastlagt inden ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse. c) Kontrakten var på tidspunktet for dens indgåelse ikke i strid med forbuddene i denne forordning, som gjaldt på det pågældende tidspunkt.