Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1058/2023 · Bekendtgørelse for Færøerne om restriktive foranstaltninger mod Rusland og Belarus på Erhvervsministeriets område

BEK 1058/2023 Art. 36

Restriktive foranstaltninger indeholdt i Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

In KraftAmtlicher Text

Artikel 6b gælder for Færøerne med den tilpasning, der følger af stk. 2-9.

Stk. 2. Artikel 6b, stk. 1 sættes i kraft for Færøerne med følgende ordlyd: »1. Uanset artikel 2 kan en medlemsstats kompetente myndigheder tillade frigivelse af visse indefrosne pengemidler, der tilhører de enheder, der er opført under nummer 53, 54 og 55 under overskriften »B. Enheder« i bilag I, eller til, at visse pengemidler stilles til rådighed for disse enheder på vilkår, som de kompetente myndigheder finder hensigtsmæssige, og efter at have konstateret, at sådanne pengemidler er nødvendige for senest seks måneder efter ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse at afslutte transaktioner, kontrakter eller andre aftaler, herunder korrespondentbankforbindelser, der er indgået med disse enheder inden ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse.«.

Stk. 3. Artikel 6b, stk. 2 sættes i kraft for Færøerne med følgende ordlyd: »2. Uanset artikel 2 kan en medlemsstats kompetente myndigheder tillade frigivelse af visse indefrosne pengemidler, der tilhører de enheder, der er opført under nummer 79, 80, 81 og 82 i bilag I, eller til, at visse pengemidler stilles til rådighed for disse enheder på vilkår, som de kompetente myndigheder finder hensigtsmæssige, og efter at have konstateret, at sådanne pengemidler er nødvendige for senest seks måneder efter ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse at afslutte transaktioner, kontrakter eller andre aftaler, herunder korrespondentbankforbindelser, der er indgået med disse enheder inden ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse.«.

Stk. 4. Artikel 6b, stk. 2a sættes i kraft for Færøerne med følgende ordlyd: »2a. Uanset artikel 2 kan en medlemsstats kompetente myndigheder meddele tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler, der tilhører den enhed, der er opført på listen i bilag I under løbenummer 108, eller til, at visse pengemidler stilles til rådighed for denne enhed på sådanne vilkår, som de kompetente myndigheder skønner hensigtsmæssige, og efter at have konstateret, at sådanne pengemidler er nødvendige for senest et år efter ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse at afslutte transaktioner, kontrakter eller andre aftaler, herunder korrespondentbankforbindelser, der er indgået med denne enhed inden ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse.«.

Stk. 5. Artikel 6b, stk. 2b sættes i kraft for Færøerne med følgende ordlyd: »2b. Uanset artikel 2 kan en medlemsstats kompetente myndigheder på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, meddele tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller til, at visse indefrosne pengemidler stilles til rådighed for den enhed, der er opført på listen i bilag I under nummer 108, efter at have konstateret, at pengemidlerne er nødvendige med henblik på senest seks måneder efter ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse, at gennemføre et løbende salg og overførsel af ejendomsrettigheder, der direkte eller indirekte ejes af denne enhed, i en juridisk person, en enhed eller et organ, der er etableret i Unionen. Denne frist lovliggør ikke med tilbagevirkende kraft afhændelser, der ikke opfylder de nødvendige krav i henhold til denne forordning.«.

Stk. 6. Artikel 6b, stk. 2c sættes i kraft for Færøerne med følgende ordlyd: »2c. Uanset artikel 2 kan en medlemsstats kompetente myndigheder meddele tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler, der tilhører de enheder, der er opført på listen under nummer 126 og 127 under overskriften »Enheder« i bilag I, eller til, at visse pengemidler stilles til rådighed for disse enheder på sådanne vilkår, som de kompetente myndigheder skønner hensigtsmæssige, og efter at have konstateret, at sådanne pengemidler er nødvendige for afslutningen senest seks måneder efter ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse af operationer, kontrakter eller andre aftaler, herunder korrespondentbankforbindelser, der er indgået med disse enheder inden ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse.«

Stk. 7. Artikel 6b, stk. 3, litra a, sættes i kraft for Færøerne med følgende ordlyd: »a) pengemidlerne er nødvendige for salg og overførsel senest to måneder efter ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse eller senest 6 måneder efter datoen for opførelsen i bilag I, alt efter hvilken dato der er den seneste, af ejendomsrettigheder over en juridisk person, en enhed eller et organ, der er etableret i Unionen, hvis disse ejendomsrettigheder direkte eller indirekte ejes af en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, der er opført på listen i bilag I, og«.

Stk. 8. Artikel 6b, stk. 4 sættes i kraft for Færøerne med følgende ordlyd: »4. Uanset artikel 2 kan en medlemsstats kompetente myndigheder tillade frigivelse af visse indefrosne pengemidler, der tilhører den enhed, der er opført under nummer 91 i bilag I, eller give tilladelse til, at visse pengemidler stilles til rådighed for denne enhed på vilkår, som de kompetente myndigheder finder hensigtsmæssige, og efter at have konstateret, at sådanne pengemidler er nødvendige for senest tre måneder efter ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse at afslutte transaktioner, herunder salg, der er strengt nødvendige for afviklingen af et joint venture eller lignende retligt arrangement indgået før ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse, der involverer en juridisk person, en enhed eller et organ, der er opført på listen i bilag XIX til forordning (EU) nr. 833/2014.«.

Stk. 9. Artikel 6b, stk. 5 sættes i kraft for Færøerne med følgende ordlyd: »5. Uanset artikel 2 kan en medlemsstats kompetente myndigheder tillade frigivelse af visse indefrosne pengemidler, der tilhører den enhed, der er opført under nummer 101 i bilag I, eller give tilladelse til, at visse pengemidler stilles til rådighed for denne enhed på vilkår, som de kompetente myndigheder finder hensigtsmæssige, og efter at have konstateret, at sådanne pengemidler er nødvendige for afslutningen senest tre måneder efter ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse af transaktioner, kontrakter eller andre aftaler, der er indgået med eller på anden måde involverer den pågældende enhed inden ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse.«.