BEK 1058/2023 Art. 26
Restriktive foranstaltninger indeholdt i Rådets forordning (EU) nr. 208/2014 af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine
Definitionerne i artikel 1 gælder for Færøerne med de tilpasninger, der følger af stk. 2-6.
Stk. 2. Ved ”kompetente myndigheder” som defineret i litra c) forstås i artikel 7 Finanstilsynet.
Stk. 3. Ved ”kompetente myndigheder” som defineret i litra c) forstås i artikel 4, 5, 6 og 8 Erhvervsstyrelsen.
Stk. 4. Ved ”kompetente myndigheder” som defineret i litra c) forstås i artikel 16 Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen.
Stk. 5. Begreberne ”børsnoterede og unoterede værdipapirer og gældsinstrumenter, herunder aktier og andre ejerandele, værdipapircertifikater, obligationer, gældsbeviser, warrants, usikrede værdipapirer og derivatkontrakter”, som defineret i litra g), nr. v, skal forstås i overensstemmelse med lov om værdipapirhandel, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Stk. 6. Overalt i forordningen forstås ”økonomiske ressourcer” alene som ”pengemidler”.