BEK 1058/2023 Art. 15
Restriktive foranstaltninger indeholdt i Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 af 18. maj 2006 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus og Belarus' involvering i den russiske aggression mod Ukraine
Artikel 1z gælder for Færøerne med de tilpasninger, der følger af stk. 2-4.
Stk. 2. Artikel 1z, litra a, sættes i kraft for Færøerne med følgende ordlyd: »a) senest tre måneder efter ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse give den kompetente nationale myndighed i den medlemsstat, hvor de befinder sigen liste over indskud på over 100 000 EUR, som indehaves af belarussiske statsborgere eller fysiske personer, der er bosiddende i Belarus, eller af juridiske personer, enheder eller organer, der er etableret i Belarus. De forelægger hver 12. måned ajourførte oplysninger om størrelsen af sådanne indskud«.
Stk. 3. Kreditinstitutter er forpligtet til at give Finanstilsynet en liste som nævnt i artikel 1z, litra a.
Stk. 4. Kreditinstitutter er forpligtet til at give Finanstilsynet de oplysninger, som er nævnt i artikel 1z, litra b.