BEK 1056/2023 Art. 1
Anvendelsesområde og definitioner
Bekendtgørelsen finder anvendelse for virksomheder, der er omfattet af § 4 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, og som har efterafgrødegrundareal beliggende i de kystvandoplande, som er anført i bilag 1 og afgrænset i bilag 2 i bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2023/2024 m.v.
Stk. 2. Virksomhedens efterafgrødegrundareal opgøres i overensstemmelse med plantedækkebekendtgørelsens § 4, stk. 1.
Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for virksomheder, 1) der har et efterafgrødegrundareal, som udgør mindre end 10 hektar, eller 2) der den 1. februar 2023 er certificeret til økologisk jordbrugsproduktion eller omfattet af en ansøgning herom.