Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1044/2023 · Bekendtgørelse om anvendelse af stoffer og materialer i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

BEK 1044/2023 Art. 18

Arbejdsmedicinske undersøgelser

In KraftAmtlicher Text

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sikre, at ansatte, der vurderes at være udsat for påvirkning fra farlige stoffer og materialer, jf. § 2, nr. 5, jf. § 6, har adgang til at få foretaget en arbejdsmedicinsk undersøgelse, hvis: 1) påvirkningen er af en sådan art, at identificerbar sygdom eller forringelse af helbredet kan sættes i forbindelse med udsættelsen, 2) det er sandsynligt, at sygdommen eller virkningen kan opstå under de særlige forhold, den ansatte arbejder under, 3) den anvendte undersøgelsesmetode kun indebærer ringe risiko for den ansatte, og 4) der foreligger effektive teknikker til påvisning af indikationer på sygdommen eller virkningen.

Stk. 2. Den arbejdsmedicinske undersøgelse skal tilrettelægges og gennemføres med henblik på at forebygge og bekæmpe erhvervssygdomme.

Stk. 3. Undersøgelsen skal forestås af arbejdsmedicinske klinikker eller afdelinger, herunder arbejdsmedicinske ambulatorier, eller af andre lignende sagkyndige.

Stk. 4. Eventuelle rimelige udgifter til undersøgelsen afholdes af henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren. Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sørge for, at undersøgelsen kan foregå uden tab af indtægt for den ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden.