BEK 1043/2023 Art. 9
Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
Kursus- og uddannelsesbeviser, jf. § 7, stk. 2, nr. 2, skal være udstedt af en kompetent myndighed i overensstemmelse med det udstedende lands love eller administrative bestemmelser.
Stk. 2. Kursus- eller uddannelsesbeviser skal dokumentere, at ansøgeren er kvalificeret til at udøve det pågældende erhverv efter § 1, stk. 1, 2 eller 3, jf. bilag 1.
Stk. 3. Arbejdstilsynet kan i tilfælde af begrundet tvivl kræve en bekræftelse af ægtheden af kursus- og uddannelsesbeviser, jf. § 7, stk. 2, nr. 2, hos de kompetente myndigheder i det land, hvor kursus- eller uddannelsesbeviserne er udstedt.