Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1043/2023 · Bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet vedrørende udøvelse af erhverv i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

BEK 1043/2023 Art. 6

Almindelige bestemmelser

In KraftAmtlicher Text

Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, og som har til hensigt at udøve erhverv midlertidigt og lejlighedsvist, har ret til at påbegynde udøvelsen af erhverv omfattet af § 1, stk. 1-3, på baggrund af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU, jf. stk. 2.

Stk. 2. De erhvervsmæssige kvalifikationer nævnt i stk.1 skal være erhvervet gennem enten 1) gennemførelse af udenlandsk uddannelse, når erhvervet eller uddannelsen er lovreguleret i det pågældende land, eller 2) udøvelse af det pågældende erhverv i mindst 1 år i løbet af de sidste 10 år, når erhvervet eller uddannelsen ikke er lovreguleret i det pågældende land.

Stk. 3. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er omfattet af bilag 1, opfylder kravene i stk. 2.