Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1042/2023 · Bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

BEK 1042/2023 Art. 63

Sikkerheds- og sundhedsredegørelser

In KraftAmtlicher Text

Redegørelserne efter § 62, stk. 1 og 2, skal bl.a. indeholde beskrivelse af følgende: 1) I hvilke områder, der er installeret overvågningsudstyr, der automatisk og løbende måler gaskoncentrationer på særlige steder, automatiske alarmer, anordninger, der automatisk afbryder elektriske installationer, og anordninger, der automatisk standser forbrændingsmotorer. 2) Hvilke nødvendige foranstaltninger, der er truffet for at forebygge forekomst og dannelse af en potentielt eksplosionsfarlig atmosfære, samt, hvor der er eksplosionsfare, hvilke nødvendige foranstaltninger, der skal træffes for at forebygge antændelse af den potentielt eksplosionsfarlige atmosfære. 3) Hvilke foranstaltninger, der er truffet for at forebygge, opdage og bekæmpe udbrud og spredning af brand. 4) Hvordan der er udarbejdet et system til fjernbetjening i nødstilfælde af systemer til ventilation, til nødstop af udstyr, der kan forårsage antændelse, til forebyggelse af udslip af brændbare væsker og gasarter, til brandsikring, til kontrol med brønde m.v. 5) I hvilket omfang permanent bemandede anlæg er forsynet med a) et akustisk og optisk system, der om nødvendigt kan overføre alarmsignaler til alle bemandede dele af anlægget, b) et akustisk system, der kan høres tydeligt overalt på de dele af anlægget, hvor der hyppigt er ombordværende til stede, og c) et kommunikationssystem, der muliggør konstant forbindelse til kysten og til nødtjenesterne.

Stk. 2. Sikkerheds og sundhedsredegørelsen for et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning, der udarbejdes i overensstemmelse med §§ 62 og 63, stk. 1, skal hertil mindst indeholde følgende oplysninger: 1) For et produktionsanlæg, et fast ikkeproduktionsanlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning: En beskrivelse af, hvordan der er taget hensyn til tilsynsmyndighedens reaktion på designanmeldelsen efter § 66. 2) Navn og adresse på henholdsvis operatøren og ejeren. 3) En sammenfatning af, hvordan inddragelsen af de ansatte i udarbejdelsen af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen har fundet sted. 4) En beskrivelse af anlægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen og eventuelle forbindelser med andre anlæg, tilsluttede infrastrukturer, eller rørledninger, herunder brønde. 5) For mobile ikkeproduktionsanlæg: En beskrivelse af, hvordan det flyttes mellem forskellige placeringer, og af dets positioneringssystem. 6) En beskrivelse af, hvilke typer aktiviteter med sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser der skal udføres på anlægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen, og hvor mange personer, der højst kan være samtidigt på anlægget eller tilsluttet infrastruktur. 7) En beskrivelse af systemer og ordninger, der har til formål at sikre kontrollen med brøndaktiviteter, processikkerhed, indeslutning af farlige stoffer og materialer, forebyggelse af brand og eksplosion, beskyttelse af ansatte mod farlige stoffer og materialer og beskyttelse af miljøet i forbindelse med en større ulykke eller hændelser med potentiale for en sådan. 8) En beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der er truffet for at beskytte personer på anlægget eller tilsluttet infrastruktur mod de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser og sikre sikker flugt, evakuering og redning og foranstaltninger for at vedligeholde kontrolsystemer, der har til formål at hindre skader på anlægget, den tilsluttede infrastruktur og miljøet i en situation, hvor alle personer er evakueret. 9) Relevante regelsæt, standarder og retningslinjer, som anvendes ved opførelsen og idriftssættelse af anlægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen. 10) Den interne beredskabsplan eller en fyldestgørende beskrivelse heraf, jf. bekendtgørelse om beredskab m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 11) Alle andre relevante oplysninger, fx når to eller flere anlæg drives i kombination på en måde, der påvirker risikoen for større ulykker for et af anlæggene eller dem alle. 12) Alle oplysninger, der er relevante for andre krav i offshoresikkerhedsloven eller i regler i medfør heraf. 13) Med hensyn til aktiviteter, der udføres fra anlægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen, oplysninger om forebyggelse af større ulykker, der fører til en større miljøhændelse, der er relevante for andre krav i offshoresikkerhedsloven eller regler i medfør heraf, og som er indhentet i henhold til regler om vurdering af virkninger på miljøet i henhold til undergrundsloven. 14) En vurdering af de identificerede potentielle miljøvirkninger som følge af manglende indeslutning af forurenende stoffer og materialer efter en større ulykke og en beskrivelse af de tekniske og andre foranstaltninger, som påtænkes indført for at forebygge, mindske eller kompensere for dem, herunder overvågning.