BEK 1039/2023 · Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning 2023
BEK 1039/2023 Art. 5
Ansøgning og prioritering
Ansøgning om tilsagn om tilskud til projekter kan indgives i perioden fra den 3. august til den 3. oktober 2023.
Stk. 2. Ansøgning om tilsagn om tilskud til projekter indgives på det ansøgningsskema, der er tilgængeligt for ordningen i Tast selv i ansøgningsperioden.
Stk. 3. Ansøgningen skal indeholde følgende: 1) Det udfyldte ansøgningsskema, jf. stk. 2. 2) Indtegning i IMK af tilplantede marker, som indgår i projektarealet. 3) Tilladelse til at påbegynde projektet efter en miljøvurdering af projektets indvirkning på miljøet eller screeningsafgørelse om, at projektet ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. miljøvurderingsloven.
Stk. 4. Ansøgning om tilsagn, hvor tilsagnshaver er en kommune, skal tillige indeholde ét tilbud for omkostningerne ved projektet. Hvis tilbuddet overstiger en eller flere af referenceomkostningerne, jf. § 9, stk. 2, skal ansøgningen indeholde to sammenlignelige tilbud. Tilbud er direkte sammenlignelige, når de enkelte poster fremgår af tilbuddene, og disse er afgivet af uafhængige leverandører med forskellige CVR-numre.