BEK 1039/2023 · Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning 2023
BEK 1039/2023 Art. 20
Kriterier og forpligtelser
Tilsagnshaver skal efter projektets afslutning: 1) Sikre, at projektet opretholdes i 5 år, regnet fra datoen for slutudbetaling, herunder sikre, at projektet ikke udsættes for væsentlig ændring, der berører dets art, mål eller gennemførelsesvilkår. 2) Sikre, at projektet plejes i opretholdelsesperioden, jf. nr. 1, uden brug af pesticider og biocidholdige produkter, jf. dog stk. 2. 3) Holde gældende tilsagnsbrev og udbetalingsanmodning med tilhørende bilag tilgængelig i mindst 5 år og 6 måneder regnet fra datoen for slutudbetaling af tilskud. 4) Holde dokumentation for de plantede træarter og provenienser tilgængelig i mindst 5 år og 6 måneder regnet fra datoen for slutudbetaling af tilskud. 5) Holde dokumentation for, at lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren og udbudsloven er overholdt, tilgængelig i mindst 5 år og 6 måneder fra datoen for udbetaling af tilskud, hvis tilsagnshaver er en kommune. 6) Sikre, at Landbrugsstyrelsen har adgang til projektet og det fysiske og digitale projektmateriale i forbindelse med kontrol.
Stk. 2. Der kan i særlige tilfælde, hvor der ikke er andre muligheder for at bevare investeringer i et projekt, dispenseres fra stk. 1, nr. 2. Der kræves skriftlig godkendelse fra Landbrugsstyrelsen forud for anvendelse af pesticider og biocidholdige produkter.