BEK 1024/2023 Art. 36
Dyrkningsrelaterede tiltag
Landbrugsstyrelsen kan efter ansøgning meddele dispensation fra reglerne i § 32, stk. 1 og 2, og § 35, stk. 1, til forskningsprojekter med henblik på indsamling af landbrugsfaglige data, samt til historisk og kulturel formidlingsvirksomhed.
Stk. 2. Det skal fremgå af ansøgningen, hvorfor regler i bekendtgørelsen ønskes fraveget. I forbindelse med indgivelse af ansøgningen, skal der fremsendes en mark- og dyrkningsplan for arealet, hvoraf igangsættelsesdato og afslutningsdato skal fremgå.
Stk. 3. Landbrugsstyrelsen kan fastsætte vilkår i forbindelse med dispensationen, herunder om de omfattede arealers størrelse og om varighed og gyldighedsperiode for dispensationen.