BEK 981/2023 · Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og bidrag til regionerne for 2024
BEK 981/2023 Art. 6
En kommunes udviklingsbidrag, jf. § 7 i lov om regionernes finansiering, opgøres på grundlag af det indbyggertal for kommunen, der indgår i Indenrigs- og Sundhedsministeriets udmelding af tilskud og udligning til kommunerne pr. 1. juli i året før tilskudsåret.
Stk. 2. Udgangspunktet for fastsættelsen af udviklingsbidrag for 2024 er et skøn over den regionale pris- og lønudvikling fra 2023-2024 på 3,2 pct.
Stk. 3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet indhenter umiddelbart efter regionernes vedtagelse af budgettet for 2024 oplysninger om de fastsatte udviklingsbidrag for 2024. Indenrigs- og Sundhedsministeriet foretager afregning af udviklingsbidrag med kommunerne og regionerne.