Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 975/2023 · Bekendtgørelse om forenkling af foranstaltninger til fremme af gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet

BEK 975/2023 Art. 3

Udpeget myndighed

In KraftAmtlicher Text

Trafikstyrelsen bemyndiges til at være den udpegede myndighed for projekter, der er omfattet af § 1.

Stk. 2. Trafikstyrelsen er kontaktpunkt for oplysninger til bygherre og andre relevante myndigheder, der er involveret i tilladelsesproceduren, der fører til udstedelsen af godkendelsesafgørelsen for et givet projekt.

Stk. 3. Trafikstyrelsen fører tilsyn med tidsrammen for tilladelsesproceduren, jf. § 4, stk. 1, og registrerer en eventuel forlængelse af fristen, der er omhandlet i § 5, stk. 1 og 2.

Stk. 4. Trafikstyrelsen er ikke ansvarlig for en overskridelse af tilladelsesprocedurens fireårige periode som fastlagt i § 4, stk. 1, og som forlænget i henhold til § 5, stk. 1 og 2, såfremt overskridelsen skyldes bygherres forsinkelse.

Stk. 5. Trafikstyrelsen vejleder efter anmodning fra bygherre om processen for indgivelsen af alle relevante oplysninger og dokumenter, herunder de tilladelser, afgørelser og udtalelser, der skal indhentes og forelægges med henblik på godkendelsesafgørelsen.

Stk. 6. Trafikstyrelsens beføjelser i henhold til stk. 1-3 og 5, berører ikke de beføjelser, der tilkommer andre myndigheder, som er involveret i tilladelsesproceduren, og bygherres mulighed for at rette henvendelse til de enkelte myndigheder for de specifikke tilladelser, afgørelser eller udtalelser, som indgår i godkendelsesafgørelsen.

Stk. 7. Det skal på Trafikstyrelsens hjemmeside fremgå, at Trafikstyrelsen er den udpegede myndighed.