BEK 975/2023 Art. 1
Anvendelsesområde og definitioner
Bekendtgørelsen finder anvendelse på de tilladelsesprocedurer, der er påkrævede for at godkende gennemførelsen af følgende projekter: 1) Projekter som er en del af de forhåndsudpegede strækninger på hovednetkorridoren, Skandinavien-Middelhavet, jf. bilag 1. 2) Projekter vedrørende hovednetkorridoren, Skandinavien-Middelhavet, som er udpeget i henhold til bilag 1, del III, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 af 7. juli 2021 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014, EU-Tidende 2021, nr. L 249, side 38-81, hvor projektets samlede omkostninger overstiger 300.000.000 euro.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på offentlige udbud i forbindelse med grænseoverskridende projekter, der er omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på projekter, der udelukkende vedrører trafiktelematik, nye teknologier og innovation, jf. artikel 31 og 33 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU, EU-Tidende 2013, nr. L 348, side 1–128.