BEK 974/2023 · Bekendtgørelse om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård
BEK 974/2023 Art. 15
Tilbud om overtagelse af ejendomme
Udlændingestyrelsen udarbejder med bistand fra den ledende landinspektør: 1) en plan vedrørende overtagelsesforretningens gennemførsel med fortegnelse over ejere og brugere af ejendommen, 2) en arealfortegnelse over den tilhørende grund, og 3) en fortegnelse over løsøre, beholdninger og produktionsdyr, som er tilknyttet eventuelle landsbrugsaktiviteter på en landbrugsejendom, herunder rettighedshavere til ejendommen, løsøret, beholdninger og produktionsdyr.
Stk. 2. Ekspropriationskommissionen afgør på baggrund af materialet i stk. 1 overtagelsesforretningens nærmere indhold og omfang, herunder hvilket løsøre samt hvilke beholdninger og produktionsdyr, der indgår heri.